LOCATION

Lidt billeder fra en dejlig solskinssøndag


Jeg får ofte henvendelser fra søde IG-mødre, der gerne vil ha’ fotograferet deres børn af mig. Det er jeg yderst ydmyg og taknemmelig over. Hvilken anerkendelse at få for min lille hobby. Jeg har længe holdt lidt igen. Èt er af forevige sine egne poder, der er vant til kameraet og til mors til tider kommanderende stemme. Noget andet er at tage billeder af andres børn. Jeg har øvet mig lidt de sidste par måneder, og det er gået overraskende godt (hvis jeg selv skal sige det). Og hvad er succeskriteriet så? Jo, hvis jeg får mere end 10 skarpe billeder (ud af 100-200), så er jeg glad. Men jeg har efterhånden fået lidt mere styr på mit kamera, og det hjælper gevaldigt på skarpheden – også selvom de små minimennesker ikke står stille. Af den grund postede jeg i går et lille skriv om, at jeg henover sommeren har mulighed for at fotografere minimennesker, der ikke er mine egne. Og deraf dette lille indlæg. Jeg har længe tænkt på locations her i Viborg. Særligt udendørs. Jeg er ikke meget til grønne områder – altså jo, jeg elsker det, men i forhold til fotografering, foretrækker jeg neutrale locations, så udtrykket ikke fortaber sig i alt for mange farver og ikke-relevante detaljer. I dag smuttede min lille husmodel og jeg så ind til Viborg Katedralskole. Den smukkeste, gamle bygning.



Jeg er bestemt ikke den første, der fotograferer på skolen og sikkert heller ikke den sidste, men jeg synes, resultatet er blevet så godt. Lige hvad jeg havde i tankerne, og jeg vender helt sikkert tilbage – måske med andre minimennesker foran linsen.




 

2 thoughts on “LOCATION

  1. Hej Lise
    Jeg er endnu en af de der IG-mødre med en nuttet unge, som jeg gerne vil have fotograferet er det muligt at du har tid, og evt. ved hvad det vil koste? ☺️
    Mvh. Ida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.