EN KUR, DER DUR

EN KUR, DER DUR

Da jeg var yngre, var jeg sådan ganske almindelig. Slank måske, men ikke sådan skinny (hvad det så end er). Jeg har altid haft et bredt bagparti, der smalnede lidt ind omkring taljen for så at udvide sig lidt igen omkring brystpartiet 😉 Jeg har taget forholdsvis meget på under begge mine graviditeter – ca. 20 kg. Med Vigga røg de ret hurtigt af – hun var en djævel som spæd; det kan dem omkring mig svare ja til. En kombination af for lidt søvn, og mangel på føde i og med, at barnet kun var rolig, når hun var på arm, og jeg derfor ikke havde hænderne fri til at lave mad, gjorde, at jeg tabte de ekstra kilo ret hurtigt igen. Jeg måtte få Bo til at købe rosinboller eller andet, der kunne spises med én hånd. Ellers fik jeg ikke noget i løbet af dagen.

Da jeg fik Wilfred, var sagen en anden. Han var mere rolig, og jeg var ikke så stresset, som første gang. Jeg vejede måske også lidt mere i starten af graviditeten med ham end med Vigga. Og de ekstra kilo røg bare aldrig rigtig af. Et år efter han var født, nåede jeg nok højdespringeren på vægten = 77 kg, men ellers har jeg ligget ret stabilt på 74-75 kg de sidste 3 år. Og det er for meget. Jeg er 173 cm høj sådan cirkus og en hurtig udregning af BMI, giver 25,06 – dvs. overvægtig! Jeg har længe gerne villet af med de ekstra kilo. Ikke fordi jeg som sådan har været ked af det, men tøjet sad bare ikke særlig pænt på mig, og jeg gad faktisk ikke rigtig shoppe tøj. Det var alligevel svært at finde noget, der sad ordentligt og som samtidig kunne skjule de ekstra kilo. Jeg startede med at løbe sidste sommer. Ikke fordi jeg ville tabe mig (det skulle jeg også, men det måtte ikke være dét, der skulle motivere mig, besluttede jeg mig for), men fordi jeg gerne ville være sundere. Presse mit kredsløb lidt og blive stærkere. Og det har jeg holdt ved, og det er pisse fedt! Indimellem mangler motivationen lidt, og jeg har da også holdt få pauser på et par uger.

Nå, men tilbage til den vægt der. Lad mig bare sige, at man IKKE taber sig af at løbe. Jeg gør i hvert fald ikke. Måske hænger det sammen med de søde sager, jeg indtog om aftenen. Så går regnskabet ligesom op, og så ryger der altså ikke ret mange kilo skulle jeg hilse og sige. Men løb har nok alligevel gjort noget ved min mentalitet. Jeg føler mig lidt sundere, og det er lidt nemmere (indimellem i i hvert fald) at lade de søde sager være efter en løbetur.

Jeg er ikke særlig god til at være på kur. Jeg er ret hurtig til at overbevise mig selv om – særligt om aftenen i sofaen, når strikketøjet er fundet frem, og Bo finder slikket frem fra skabet, at jeg KAN jo også liiige vente til i morgen med den kur. Jeg har flere gange forsøgt med 5:2-kuren. Jeg var vild med idéen om, at jeg kunne spise normalt 5 ud af 7 dage. Når jeg har været på “almindelig” kur, hvor jeg har sparet på de søde sager, forsøgt at spise sundere osv. 24/7, har jeg nok holdt det en uge max. Så jeg startede på den famøse 5:2-kur. Fastedagene gik sådan set fint nok. Når trangen til noget sødt (eller bare mad generelt) kom snigende, sagde jeg til mig selv, at jeg måtte i morgen. Og det gjorde det ret nemt, synes jeg. Men dagen efter en fastedag gik jeg så amok i slikskabet eller bare i mad generelt. Og på mystisk vis tabte jeg mig ikke rigtig. Og kuren holdt da også kun et par uger, og uden resultater var det ikke svært at stoppe igen. Tiden gik, og ved årsskiftet besluttede jeg mig for at prøve igen. Velvidende, at jeg nok skulle ændre liiidt på mine vaner sådan generelt. På det tidspunkt startede min specialeskrivning, og jeg var derfor hjemme stort set hver dag. Og det gjorde det nemmere. Det var pludselig ikke svært at faste, og på de “almindelige” dage, var det heller ikke længere så svært at holde mig fra de søde sager – i et vist omfang. Der er ikke gået en uge uden søde sager, og alligevel er vægten gået ned. Siden januar har jeg tabt mig, så vægten nu siger 67. Jeg er gået fra en str. 40/42/L til en 38/M, og det er fucking lækkert! Ikke fordi jeg er blevet mere glad; det har jeg altid været, men jeg kan gå ind i en tøjbutik og hive alt ned fra bøjlerne uden at skulle spekulere på om de ekstra kilo gør sig godt i den kjole eller ej. Nu ved jeg, det ikke er den ekstra sidedelle og mavse, der forpurrer spejlbilledet, og det føles skønt! Mit BMI ligger nu på 22,3, hvilket betegnes som normalvægtig. En rar følelse. Også selvom der er fokus på, at alle kroppe er skønne uanset størrelse, deller eller ej, undervægtig, overvægtig eller svært overvægtig, og det er jeg helt enig i. Jeg ved bare, at jeg har det meget bedre med min krop som den er nu.  

For mig har 5:2-kuren virket, fordi jeg ikke har følt mig på kur. Mine fastedage har jeg strategisk planlagt på dage, hvor jeg ikke skal noget. Og får jeg en sms fra en veninde om at mødes til frokost, ja, så rykker jeg bare min fastedag til dagen efter og spiser lækker frokost med god samvittighed. På mine fastedage kan jeg tulle rundt herhjemme (stadig uden job), og drikke Pepsi Max. For det er min redning. Og hvad spiser jeg så på en fastedag? Det er ikke raketvidenskab, og nogle vil nok mene, at det ikke kan være særlig sundt, og hvor er vitaminerne, det grønne og alt det der, men jeg har tabt mig, og i bund og grund er regnskabet jo ikke svært: man taber man sig, når man forbrænder flere kalorier end man indtager. På en fastedag spiser jeg første gang omkring kl. 14-15 stykker. Omkring middagstid drikker jeg en Max og ellers masser af vand i løbet af dagen. Når jeg henter børn, snupper jeg lige et knækbrød på vejen eller en kyllingedelle. Næste måltid er aftensmad, hvor jeg egentlig spiser det resten af familien får serveret, bare en mindre portion. Og så lige en Max mere til “aftenskaffen”. Jeg kan sagtens løbe eller træne på mine fastedage. Dagen efter en dag, syrer jeg dog ret hurtigt til og får ofte nogle hårde løbeture. Så det forsøger jeg at planlægge mig ud af.

Jeg vil gerne liiige af med 1-2 kilo mere, men så er det også fint. I øjeblikket har jeg en fastedag i ny og næ, når det passer ind eller hvis jeg har spist meget ude eller hygget lidt for meget med fredagssnoller i sofaen, men jeg har ikke så travlt. Jeg indtog en hel pose kanelgifler i går. Måske jeg skulle faste i dag 😉 

Nå, men det var lidt om en kur, der dur. For mig. Måske virker den også for dig? Hvis du altså har ønske om at tabe dig. Det handler jo blot om at føle sig tilpas i egen krop.  

Og til de interesserede kan I finde og købe alle de skønne Rosemunde-sager, hvis I klikker på nedenstående links. Og I kan også spare en lille smule (alt har jo ret) ved at anvende koden 10lisehoyer, som giver 10% på alle ikke nedsatte varer på webshoppen. 

 

Direkte link til toppene. Tryk her

Min er farve 821 Brown Melange

 

Direkte link til cardigans. Tryk her

Min er farve 821 Brown Melange



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.