AT SKILLE SIG UD FRA MÆNGDEN


Jeg følger troligt en af mine største inspirationskilder på Instagram, Tiril Hauan, en norsk fotograf. Hun inspirerer mig meget. For nogle uger siden lagde hun et “stil-mig-et-fotorelateret-spørgsmål” op i sin story. Jeg spurgte selvfølgelig til fotoudstyret, men det var et helt andet spørgsmål; eller rettere svar, der fik mig til at tænke. Hun blev spurgt om hun kunne give nogle gode råd, hvis man ønskede at gøre fotografering til sin levevej. Hertil svarede hun noget i stil med: “Vær pistacie og ikke vanilje”, hvorefter hun kort beskrev, at det handlede om at turde at være sig selv. I mørke er alle katte grå. Skil dig ud fra mængden eller forbliv anonym. Og når jeg indimellem kommer i tvivl om hvilken retning jeg skal gå, så tænker jeg tit på de ord: “Vær pistacie og ikke vanilje”. Vær dig selv, vær tro mod dig selv. Og det gælder vel uanset hvilken skillevej man står ved. Jeg elsker at blive inspireret på IG. Det gælder både fotografering, mode, bolig, strik og meget mere, men indimellem bliver jeg også grebet af, at jeg måske skulle gå i en anden retning. Særligt ift. fotograferingen. Jeg kan blive helt opslugt af en profil tilhørende en fotograf, der tager vanvittigt smukke billeder i en helt mørk og vintage-agtig stil, men også af hende, der tager lyse, naturlige billeder. Måske skulle jeg ændre stil? Det ser så smukt ud hos netop hende og hende. Dét må jeg prøve. Og indimellem prøver jeg det af – finder andre locations, redigerer anderledes. Men jeg finder hurtigt ud af, at jeg allerhelst vil redigere og tage billeder på min egen måde. For det er det, jeg kan, og det der gør Lises stil og billeder til Lises stil og billeder. Bevares, jeg lader mig kraftigt påvirke af “moden” – også inden for fotografering, men det er noget, der kommer snigende, synes jeg. Når jeg kigger på billeder, jeg har taget for 1 år siden, er stilen anderledes end i dag, men det handler nok mere om udvikling end om “kopiering” af andre. Og for at vende tilbage til ordsproget om, at i mørke er alle katte grå, så har jeg den seneste tid forsøgt at redigere mine billeder lidt kraftigere end tidligere. Fordi jeg synes, det er fedt at lege med, og fordi jeg nu tør give mine billeder lidt kant. Lises kant. Jeg har ofte holdt lidt igen med alt for meget redigering, fordi jeg har været nervøs for om det blev “for meget”. Det er jeg sådan set stadig, men jeg er nået frem til (med hjælp fra Tiril Hauan), at hvis jeg selv kan lide mine billeder, så kommer jeg længst, og så kommer de, der kan lide Lises stil helt sikkert også på et tidspunkt. Helt af sig selv. 

Jeg tænker ordsproget kan bruges i mange aspekter af livet. Uanset hvilken skillevej/udfordring man står ved/overfor. Pt. skriver jeg jobansøgninger på livet løs. Uden den store gevinst. Jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at skille mig ud fra mængden på en eller anden måde. Jeg har fundet kamerastativet frem og fundet “video-knappen” på kameraet. Såååå…. Wish me luck! 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.